Hun slog et slag for det gode humør
Af Rikke Rottensten, museumsinspektør STORM - museet for humor og satire
“Grethe Sønck? Var det ikke hende, der altid skulle ned og rode på gulvet i Gæt & Grimasser?”
Det klassiske spørgsmål, når folk i dag hører navnet Grethe Sønck.
De kunne også – og med større begrundelse – spørge: “Grethe Sønck? Var det ikke hende, der var jazzsangerinde, skuespiller, revydronning, performer af hjertet og en vigtig, langt mere folkeligt favnende makker til den meget selvbevidste, men også dygtige, Volmer-Sørensen?”
For jo, det var det. Alt sammen. Både Gæt & Grimasser, jazz, revy, store hits og vigtige teater- og filmroller.
Elsket af publikum
Grethe Sønck var en af landets mest elskede og populære sangerinder og skuespillerinder. Hun elskede oprigtigt det folkelige, det lattermilde, det, der gjorde folk glade at lytte til og se på. Hun ville gerne gøre publikum glade. Derfor blev hun også kaldt “Hele Danmarks Grethe”. Men det var samtidig alt det, som i hendes tid blev nedvurderet i kulturlivet, hvor der herskede en knivskarp opdeling mellem den fine, lødige kunst og what-you-see-is-what-you-get-kunst. Som minimum burde man i hvert fald stræbe efter og sorgfuldt drømme om det såkaldt seriøse teater!
Men Hele Danmarks Grethe drømte ikke om hovedroller på Det Kongelige Teater, mens hun i plaskende regn sang til Bakkefesten i Gilleleje. Hun var i stedet forundret og næsten bevæget over, at så mange mødte frem i det elendige vejr for at høre netop hende.
Manden, der definerede hende
Det var også i den muntre og folkelige del af underholdningsbranchen, hendes lange, fine karriere tog sin begyndelse. Hjemme kulminerede nattefesterne altid med, at lille Grethe kom op på en stol for at underholde festen. Succesen var stor, så hendes mor tilmeldte hende en amatørkonkurrence i Hollænderbyen på Amager. Grethe vandt den, og den næste, og den næste igen.
Herfra så hun sig ikke tilbage. En sommers engagement som syngepige i Sommerlyst på Bakken førte hende videre med et svensk danseband og andre optrædener. Indtil det hele samlede sig en dag i DRs Radiohus, hvor hun mødte showmanden med den enorme charme, selvsikre fremtræden og sikre sans for kvinder, Sejr Volmer-Sørensen.
Grethe Sønck uden Volmer-Sørensen er nærmest hypotetisk. Ikke at hun ikke kunne selv, men at møde så stærk en personlighed og så magtfuld en mand på det tidspunkt i hendes karriere, blev definerende. Han blev ikke bare hendes livs helt store kærlighed, men også lederen af hendes karriere. Da han blev direktør for Nykøbing F. Revyen – Revykøbing, som han døbte den – og senere Cirkusrevyen, var Grethe Sønck selvfølgelig førstedamen på scenen.
Når hjerte rimer på smerte
At hun ikke altid var førstedamen i hans liv, var en smerte, hun levede med. Hun fortalte, hvor hårdt det var. Alligevel virkede det, som om hun ikke skreg helt så højt, som hun inderst inde havde lyst til og brug for.
Måske fordi hun havde set mønstret hjemme, hvor moderen bed tænderne sammen og levede med, at hendes tredje mand, Thorvald, var hende konstant utro. Ligesom hun selv gjorde i sit 24 år lange samliv med Volmer-Sørensen.
“Jeg er nok en type, der ikke så nemt gør oprør og hellere føjer mig efter andre”, skrev Sønck i sine erindringer.
Som da hun uden at kny malkede endnu en ko foran et korps af pressefotografer på sin 40-års fødselsdag. For før Grethe Sønck var kendt for at rulle rundt på gulvet i den bedste sendetid, var hun kvinden bag giganthittet om Klaus Jørgen, der franarrer sin naive kæreste alle hendes penge. Oftest sunget, mens hun malkede en ko. Selv den dag, der skulle være hendes, fik Volmer malket – for mælk og især PR.
I bakspejlet burde Grethe Sønck nok have gjort lidt mere oprør. Mod køer, sin frække ægtemand og måske også de kolleger og Underholdningsafdelingen, der med et moderne ord “fatshamede” hende lørdag efter lørdag foran millioner af seere.
Hele Danmarks Grethe var populær og elsket – men det havde sine omkostninger. Men for Grethe Sønck var de muligvis ikke for høje, i forhold til alt det, hun følte, hun fik tilbage.
