Guldfuglen

1812 - 1890

Johanne Luise Heiberg var 1800-tallets største kvindelige skuespillerinde og endte sit liv i toppen af kultureliten. Hun startede dog på samfundets bund. Johanne Luise voksede op i en søskendeflok på ni i en ekstremt fattig familie, der drev værthuse i København og på Dyrehavsbakken. Her blev Johanne sat til at danse på bordene for de berusede gæster, og her blev hendes talent for at danse opdaget. Efterfølgende begyndte hun på balletskolen, hvor hun som niårig debuterede sammen med H.C. Andersen.

Med tiden gik hun over til at være skuespillerinde, og da hun var bare 23 år, blev den 44-årige dramatiker Johan Ludvig Heiberg så betaget af hende, at han begyndte at skrive forestillinger, hvor hun kunne få hovedrollen. Fem år senere giftede de sig, og deres hjem blev mødested for en række af tidens mest fremtrædende kulturpersonligheder.

1791-1860

Johan Ludvig Heiberg var som dramatiker, kritiker, professor og i en periode teaterdirektør på Det Kongelige Teater en af 1800-tallets kulturlivs mest indflydelsesrige mænd. Han blev især kendt for sine letbenede og løsslupne vaudeviller, men hans mest kendte værk er Elverhøj, der i dag er vores nationalskuespil.

Som teaterdirektør på Det Kongelige Teater fik han mange fjender, da han havde en enevældig ledelsesstil, nedprioriterede opera og ballet og havde en konservativ og i manges øjne forældet smag, når det gjaldt valg af skuespil og spillestil. Det førte til den såkaldte ’teaterkrig’, der endte med at koste Heiberg jobbet som teaterdirektør. De sidste fire år af hans liv trak han sig ulykkeligt tilbage til loftet i deres hjem på Christianshavn, hvor han studerede stjerner og drak portvin.

1820 - 1864

Michael Wiehe var skuespiller og blev opdaget og protegeret af Johanne Luise Heiberg. Michael Wiehe fik sit store gennembrud med sin fortolkning af Aladdin på Det Kongelige Teater i 1842. Fra 1845 var han fastansat ved nationalscenen, bortset fra 1855-1856, hvor han pga. uenighed med ledelsen var tilknyttet Hofteatret en sæson. 

Michael Wiehe udmærkede sig som karakterskuespiller og romantisk elsker, f.eks. i rollen som Romeo i Romeo og Julie, hvor han spillede sammen med Johanne Luise Heiberg. Deres samspil slog gnister - et samspil hele København talte om. De to udgjorde 1800-tallets mest berømte par på den danske teaterscene. I alt spillede Michael Wiehe 252 roller. I 1858 blev han Ridder af Dannebrog. 

1773 - 1856

Thomasine Gyllembourg var forfatter. Hun voksede op i Nyhavn, mistede sin mor som otteårig, giftede sig som 16-årig med sin sproglærer, den 15 år ældre forfatter Peter Andreas Heiberg, og blev som 18-årig mor til sønnen Johan Ludvig Heiberg. 

Thomasine Gyllembourg begyndte at skrive for at skaffe stof til Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns Flyvende Post. En personlig notits i en annonceavis inspirerede hende til at digte et svar, hvorved brevromanen Familien Polonius (1827) var i gang. 

Med sin blanding af didaktik, fantasi, kønsfilosofi og hverdagsrealisme rækker Thomasine Gyllembourgs forfatterskab, der også omfatter fire skuespil, fra oplysningstiden over romantikken og frem mod den nyere tids realisme. 

1805-1875

Vi kender alle H.C. Andersen for hans eventyr og papirklip, men egentlig var hans plan at gøre karriere på de skrå brædder.

Da han som 14-årig kom alene til København, aflagde han som noget af det første besøg hos den kongelige balletdanserinde Margrethe Schall i håb om at blive opdaget, men uden held. Senere lykkedes det ham at blive optaget på Det Kongelige Teaters skole for dans og sang, men han havde ikke udpræget talent, og efter halvandet år fik han ikke længere roller. Han havde dog ikke opgivet håbet om at få succes på teatret, og derfor begyndte han at skrive dramaer. Ingen af disse blev dog opført på teatret.

1803 - 1856

Anna Nielsen var skuespiller og debuterede i 1821 i titelrollen i Ole Johan Samsøes syngespil Dyveke og sang siden flere operapartier.

Anna Nielsens speciale var de nordiske heltinder hos Adam Oehlenschläger og senere de opofrende hustruer og mødre. Hun var Johanne Luise Heibergs betydeligste kunstneriske rival. I Anna Nielsens hjem kom i de senere år Det Kongelige Teaters unge kræfter, bl.a. Michael Wiehe og Frederik Høedt, der tilhørte oppositionen mod Johan Ludvig Heiberg. 

1820 - 1885

Frederik Høedt var skuespiller og instruktør. Frederik Høedt fik en sensationel debut som Hamlet på Det Kongelige teater i 1851, men kom i konflikt med ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg, især pga. sin nye, mere realistiske spillestil.

Frederik Høedt udvandrede fra Det Kongelige Teater sammen med Michael Wiehe og gav på Hofteatret Det Kongelige Teater så alvorlig konkurrence, at Heiberg-parret trak sig. Frederik Høedt fik lokket Michael Wiehe over på sin side, og dermed blev han slangen i det sceniske paradis som Johanne Luise Heiberg levede og åndende i. Frederik Høedt og Michael Wiehe vendte efterfølgende tilbage til Det Kongelige Teater, men Frederik Høedt stoppede allerede i 1858 som skuespiller pga. publikums modvilje, men fortsatte som instruktør. Johanne Luise Heiberg og Frederik Høedt bevarede uvenskabet hele livet.

Frederik Høedt banede vej for det moderne gennembrud i dansk teater.