Fyrtøjet – et eventyr fra en tid i forandring

Da H.C. Andersen udgav Fyrtøjet den 8. maj 1835, var Danmark stadig præget af eftervirkningerne fra Napoleonskrigene, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Krig og økonomisk usikkerhed havde sat deres præg på samfundet.

Eventyrets hovedperson er en soldat, der vender hjem fra krigen. Andersen fortæller ikke, hvilken krig han har deltaget i, og Fyrtøjet foregår ikke i en bestemt historisk virkelighed. Soldaten kan derfor ikke knyttes direkte til en specifik krig, men han var en genkendelig figur for et publikum, der stadig havde krigene tæt på.

På sin vej møder soldaten en heks og får fat i et fyrtøj – et redskab til at tænde ild med ved hjælp af blandt andet flint og stål. I eventyret bliver det almindelige redskab magisk. Når soldaten slår ild med det, tilkalder han tre hunde med overnaturlige kræfter. De hjælper ham med at skaffe penge, magt og til sidst prinsessen og hele kongeriget.

Fyrtøjet bygger på et ældre folkeeventyr, som Andersen kendte fra sin barndom. Samtidig er fortællingen en variant af det såkaldte Aladdin-motiv: En mand uden særlig status får adgang til en magisk genstand, som ændrer hans skæbne. Ligheden mellem fyrtøjet og Aladdins lampe er tydelig. Der er også markante ligheder med Brødrene Grimms Det blå lys.

Soldaten er dog ikke nogen traditionel moralsk helt. Han dræber heksen, selv om hun har hjulpet ham, og bruger de magiske hunde til at få sine modstandere ryddet af vejen. Alligevel ender han som konge. Det var netop denne mangel på moral, der vakte kritik, da eventyret udkom. Digteren Carsten Hauch skrev i 1835, at det var stødende, at soldaten uden samvittighed og taknemmelighed dræbte den gamle kone som tak for hendes hjælp.

Også Andersens fortællestil skilte sig ud. I stedet for at skrive i en tydeligt belærende stil fortæller han levende og mundtligt, med direkte henvendelser til læseren, gentagelser og udbrud. Den første anmeldelse af hæftet fremhævede netop stilens originalitet og dens evne til at fastholde børns opmærksomhed. Andre kritikere mente derimod, at eventyr ikke var en passende genre for børn, hvis litteratur også burde have et opdragende formål.

Modtagelsen var blandet, og Andersen havde endnu ikke grund til at tro, at det netop var eventyrene, der skulle gøre ham verdensberømt. Han ønskede først og fremmest at blive anerkendt som forfatter, blandt andet som romanforfatter.

I dag er Fyrtøjet et af H.C. Andersens mest kendte eventyr.

 

 

Dans videre derhjemme