Alle borgerne i Vejlby, en lille fredelig midtjysk by, er rystede. Præsten har haft et skænderi med sin karl, Niels, der nu er sporløst forsvundet. Byens nye og uerfarne herrefoged, der også er præstens kommende svigersøn, tvinges til at opklare sagen.
Det kunne lyde som en vaskeægte true crime-historie, og det er lige netop, hvad PRÆSTEN I VEJLBY er som beskrevet af Steen Steensen Blicher i novellen af samme navn fra 1829.
Nu bliver den uhyggelige og mystiske historie til en mindst lige så uhyggelig krimi-forestilling. Og hvem ved: Måske vil du som publikum få mulighed for at påvirke slagets gang! Kan du mon gennemskue, hvem morderen er?