TeaterAnmelderiet

Hvad er TeaterAnmelderiet?


TeaterAnmelderiet er et anderledes undervisningstilbud, hvor eleverne på ungdomsuddannelserne kan udforske scenekunstens verden og styrke deres evner indenfor skriftlig og digital formidling som en del af danskfaget.

Som dansklærer kan du tilmelde din klasse dette projekt, hvor eleverne får indsigt i teateranmeldelsen som genre og samtidig bidrager til kulturdebatten med en personlig og journalistisk stemme. Omdrejningspunktet for TeaterAnmelderiet er i sæson 26/27 det prisnominerede drama TIL STJERNERNE FALDER, som eleverne skal anmelde.

Eleverne skal både skrive traditionelle anmeldelser og producere kreative digitale formater som podcasts, videoer, animationer eller SoMe-indhold. Projektet afsluttes med en finale på Folketeatret, hvor de bedste anmeldelser belønnes med TeaterAnmelder-prisen 2026/27 samt en teatertur for hele klassen på Folketeatret.

Introkursus for gymnasielærere 7. januar 2027

For at klæde dig som dansklærer godt på til at undervise dine elever i teateranmelderi, afholder vi et obligatorisk introkursus tirsdag den 7. januar 2027. Her gennemgår vi teateranmeldelsen som genre og giver inspiration til både klassiske og alternative digitale formidlingsformer. Kurset afsluttes med fællesspisning samt et spændende oplæg fra forestillingens kunstneriske team.

Tilmeld dig introkurset ved at skrive til b-u@folketeatret.dk og skriv TeaterAnmelderiet i emnefeltet.

Praktisk information

Klassetrin: Ungdomsuddannelser
Fag: Dansk
Pris: 200 kr. pr. lærer

Prisen inkluderer:

Kursus 7. januar 2027 kl. 14.30-20.00

Fællesspisning efter kurset

Oplæg om forestillingen TIL STJERNERNE FALDER en af dagene 4. og 5. februar 2027 kl. 19.00

Deltagelse i lærerkurset giver adgang til at deltage i TeaterAnmelderiet

TILMELD NYHEDSBREV