Fyrtøjet

Fyrtøjet

Et vaskeægte eventyr for hele familien

  • Spillested

    Folketeatret i København & hele landet

  • Varighed

    2 timer inkl. pause

  • Alder

    Fra 7 år

  • Pris

    75-420 kr.

Tag med på en tempofyldt og farvestrålende rejse, når H.C. Andersens klassiske eventyr får helt nyt liv i Steen Koerners moderne og musikalske fortolkning af FYRTØJET. Både børn og voksne kan se frem til en visuelt spektakulær og sansemættet familieforestilling, hvor teater, streetdance, 3D-animation og musik smelter sammen i én vedkommende fortælling.

Her er historien helt, som vi kender den: Den hjemvendte og fattige soldat, heksen, hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn – og her er prinsessen, der drømmer om kærlighed og frihed uden for slottets mure. Men Folketeatrets FYRTØJET er mere end det, for i Koerner & Cos fortolkning træder eventyret ind i vores tid og bliver til en poetisk og følsom hyldest til alle tiders mødre og sønner i krig.

FYRTØJET er et vaskeægte eventyr med fabelagtige skuespillere og artister, et bombardement af visuelle effekter, ny musik og tekster – og ikke mindst en evig aktuel historie om mod, handlekraft, håb og tilgivelse.

Iscenesættelse: Steen Koerner
Forfatter: H.C. Andersen
Koncept og storyline: Steen Koerner, Yo Akim
Komponist: Yo Akim
Sangtekster: Jonas Gülstorff
Videodesign/scenografi: Morten Just
Kostumedesign: Camilla Bjørnvad
Medvirkende: Stephanie Nguyen, Mette Horn, Hervé Toure, Isa Marie Henningsen, Toby DeeDaran, Ibrahim Madsen, Oliver Zohore, Malthe Ørsted


OBS
Forsalget gælder første uge af spilleperioden - resten af spilleperioden åbner for salg i det nye år.