1984

1984

George Orwells brutalt aktuelle klassiker

  • Spillested

    Folketeatret i København

  • Scene

    Store Scene

  • Pris

    75-420 kr.

Glæd dig til en uhyggeligt aktuel forestilling, der midt i mørket insisterer på tankens frihed og troen på en bedre fremtid.

Året er 1984. Staten kontrollerer alt og holder folket i et jerngreb af evig krig og undertrykkelse, hvor ingen er frie – ikke engang i tankerne. Tankepolitiet overvåger enhver gennem teleskærme og registrerer selv den mindste afvigelse fra Partiets ideologi. Big Brother er overalt, og sandheden omskrives fra det ene øjeblik til det næste.

Winston Smith arbejder i Ministeriet for Sandhed med at omskrive fortiden, så den altid stemmer med den sandhed, som Partiet løbende dikterer. Midt i den kolde, umenneskelige virkelighed ulmer et stille oprør inden i ham, der for alvor blusser op, da han forelsker sig i Julia. I det skjulte drømmer de om et liv uden frygt, uden overvågning og uden løgn – vel vidende at deres kærlighed er en forbrydelse, som straffes hårdt i en verden, der afskyr relationer.
George Orwells ikoniske roman udkom første gang i 1949 og har siden fundet vej til bestsellerlisterne ad flere omgange. Det er et evigt relevant værk, der måske er mere aktuelt nu end nogensinde før i en tid præget af fake news, krig og nye magtstrukturer. 
En forstærket oplevelse
Oplev forestillingen med høretelefoner på, og kom helt tæt på fortællingen, hvor stemmerne taler direkte ind i dit hoved og gør 1984 uhyggeligt nærværende.


Baseret på George Orwells 1984
Dramatisering: Gustav Tegby
Instruktør: Sara Cronberg
Scenograf: Franciska Zahle
Komponist og lyddesigner: Lisa Nordström
Oversættelse: Marie Degener
Teaterforlag: Columbine
Medvirkende: Rasmus Botoft, Niels Skovgaard Andersen, Carla Eleonora Feigenberg

Medvirkende

Måske er det også noget for dig

Se alle
Krimiteater Musefælden
10. sep. – 31. dec. 2026

Musefælden

Køb billetter Læs mere
Eksistentielt drama Den der kommer først i himlen vinder
19. mar. – 2. maj 2027

Den der kommer først i himlen vinder

Køb billetter Læs mere

TILMELD NYHEDSBREV