1984

1984

George Orwells brutalt aktuelle klassiker

  • Spillested

    Turné

  • Varighed

    2 timer inkl. pause

Glæd dig til en uhyggeligt aktuel forestilling, der midt i mørket insisterer på tankens frihed og troen på en bedre fremtid.

Året er 1984. Staten kontrollerer alt og holder folket i et jerngreb af evig krig og undertrykkelse, hvor ingen er frie – ikke engang i tankerne. Tankepolitiet overvåger enhver gennem skærme og registrerer selv den mindste afvigelse fra Partiets ideologi. Big Brother er overalt, og sandheden omskrives fra det ene øjeblik til det næste.

Winston Smith arbejder i Ministeriet for Sandhed med at omskrive historien, så den altid stemmer med den sandhed, som Partiet løbende dikterer. Midt i den kolde, umenneskelige virkelighed ulmer et stille oprør inden i ham, der for alvor blusser op, da han forelsker sig i Julia. I det skjulte drømmer de om et liv uden frygt, uden overvågning og uden løgn – vel vidende at deres kærlighed er en forbrydelse, som straffes hårdt i en verden, der afskyr relationer.

George Orwells ikoniske roman udkom første gang i 1949 og har siden fundet vej til bestsellerlisterne ad flere omgange. Det er et evigt relevant værk, der måske er mere aktuelt nu end nogensinde før i en tid præget af fake news, krig og nye magtstrukturer. 

En forstærket oplevelse

Oplev forestillingen med høretelefoner på, og kom helt tæt på fortællingen, hvor stemmerne taler direkte ind i dit hoved og gør 1984 uhyggeligt nærværende.

Baseret på George Orwells 1984
Dramatisering: Gustav Tegby
Iscenesættelse: Sara Cronberg
Scenografi: Franciska Zahle
Komponist og lyddesigner: Lisa Nordström
Oversættelse: Marie Degener
Teaterforlag: Columbine
Medvirkende: Rasmus Botoft, Niels Skovgaard Andersen, Carla Eleonora Feigenberg

TILMELD NYHEDSBREV