Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Vi fejrer 300-året for dansk teater

I efteråret 2022 har dansksproget teater 300-års jubilæum, og det markerer vi selvfølgelig også her på Folketeatret. 

Vi har to forestillinger på repertoiret dette efterår, der hver især handler om et af de mennesker, der har været med til at forme dansk teater: Guldfuglen om Johanne Luise Heiberg og Den poetiske raptus om Ludvig Holberg og tiden omkring dansk teaters fødsel. Derudover tilbyder vi en gratis byvandring i Holbergs fodspor.

 

DEN POETISKE RAPTUS - om Holberg, kulturpolitik og teatertosserRaptus

Da Holbergs Den politiske kandestøber havde premiere den 25. september 1722, var det første gang nogensinde, der blev opført teater på dansk. Derfor er det oplagt, at vi markerer 300-årsjubilæet med forestillingen Den poetiske raptus, der netop handler om tiden, hvor Holberg lagde grundlaget for dansk teater.

Den poetiske raptus spiller både på Hippodromen i oktober og Store Scene i december.

 

GULDFUGLEN - en forestilling om Johanne Luise Heiberg

Guldfuglen

Da vi i 2012 kunne fejre 200-året for Johanne Luise Heibergs fødsel, skrev og producerede skuespilleren Linnea Voss en monolog som en hyldest til skuespillerinden, der kæmpede sig op fra samfundets rendesten til elitens top.

Nu, 10 år senere, genbesøger Linnea Voss sin egen tekst og går på ny på opdagelse i Johanne Luise Heibergs spaltede sind, kunstneriske overbevisning og ikke mindst menneskelige refleksioner, håb og drømme.

Guldfuglen har premiere 28. september.

 

VIND BILLETTER TIL DE TO FORESTILLINGER

 

GRATIS BYVANDRING I HOLBERGS FODSPOR

Forestillingen 'Den poetiske raptus' foregår i det centrale København – lige omkring Folketeatret. Derfor tilbyder vi en byvandring i området, hvor vi går i forestillingen og ikke mindst Holbergs fodspor. Teaterchef Kasper Wilton vil være turens guide, og samme aften kan 'Den poetiske raptus' opleves på teatret.

Byvandringen foregår onsdag d. 7. december 2022 klokken 17.30 og varer en times tid. Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at tilmelde sig på mail til lotte@folketeatret.dk senest 1. december.

 

Læs mere om jubilæet hos Dansk Teater 300 år.