Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Tilløkke Otto

En hyldest til en baggårdspuma

Billetter

En hyldest til en baggårdspuma

"Og hvis ikke det swinger, ja så kan det sgu være lige meget!" Det garanterer vi, det kommer til, når vi hylder maskinarbejderen fra stenbroen, Københavnsmester i boksning og Danmarks første rock'n roll- og popidol; Otto Brandenburg.

I en lang karriere, der bød på op- og nedture, mestrede han alle genrer, og musikalsk spændte han meget vidt; fra pop og rock til jazz og visesang. Som skuespiller, i alle de roller han gav liv på film, tv, teater og i revy, efterlod han hver gang et umiskendeligt præg af "Otto".

Men hvem var baggårdspumaen? Hvilke kræfter var det, der rumsterede i ham, så han med den største lethed kunne gå fra barsk baggårdskat til engleblid storcharmør på ingen tid? Vi dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne han gav liv, og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere.

I Tilløkke Otto er vi til koncert med Otto og her kan alt ske! Scenen er sat og hans hårdtprøvede lille orkester står klar på scenen - publikum er klar i salen. Men hvor er Otto? Har han endnu en gang taget fejl af både tid og sted? Orkestret går tøvende i gang... Og så... der står han pludselig med sit drengede smil: "Godaften - godt at se jer!"

Den alsidige og mange facetterede skuespiller og sanger Jesper Lohmann tegner dette musikalske portræt og træder i pumaens fodspor ind i den Brandenburgske verden og underverden. En musikalsk rejse gennem 50 år og ved nok mere end ni liv i showbizz.

 

Instruktion: Susanne Breuning

Medvirkende: Jesper Lohmann samt trio under under ledelse af Mathias Grove Madsen

 

 

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Billetter Nørregade