Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Så længe mit hjerte slår

En hyldest til Giro 413

Billetter
CPH Culture
Morten Buckhøj
Out & About
Magasinet KBH
JP

En hyldest til Giro 413

Rør ved mig, Rigtige venner, To lys på et bord, Glemmer du, Lille Sommerfugl, Skibet skal sejle i nat, Gem et lille smil til det bli´r gråvejr, Se Venedig og dø: Man behøver blot at synge de første ord, så lyder resten af teksten og melodien for éns indre øre.

Så længe mit hjerte slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Det er en musikalsk kærlighedserklæring til den danske sangskat, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv, både når kærligheden var til stede og når den var en uopnåelig længsel.

Så længe mit hjerte slår er en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alene-mor og først kan flytte hjemmefra da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Denne Giro 413-musical er gennemsyret af varme og kærlighed, alvor og inderlighed i både sang og fortælling. Så længe mit hjerte slår blev i 2018 Reumertnomineret som bedste musikforestilling, og Folketeatret har nu sammensat et hold meget musikalske skuespillere, som glæder sig til at dele ud af kærligheden og det fællesskab, som musikken giver.

 

 

Dramatiker: Heinrich Christensen

Instruktion: Heinrich Christensen

Scenografi: Helle Damgård

Koreografi: Rebekka Lund

Kapelmester: Adi Zukanovic

Medvirkende: Marie Mondrup, Tom Jensen, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Morten Christensen, Troels II Munk, Sonja Oppenhagen, Søren Birch Plum, Marie Nørgaard

 

Varighed: 2 1/2 time inkl. pause

 

Så længe mit hjerte slår får i den grad hjertet til at banke for samtlige karakterer (...). Det er absolut fantastisk, og hele familien rundt i landet må løsrive sig fra DAB-radioen og samles om dette nostalgiske og originale nye danske musikteater.

Magasinet KBH

 

Så længe mit hjerte slår skal nok gøre lykke ude i landet, og ikke kun af musikalske årsager. Det er en forestilling, der indbyder til eftertænksomhed og det kan aldrig skade.

CPH Culture

 

Henrivende er også lige hvad Marie Mondrup er i rollen som den modne sygeplejerske Anne, der først kan slippe tøjlerne og kaste sig ud i livet og kærligheden, da hendes dominerende mor dør, og som stille og roligt lærer at sige fra og stå på helt egne ben.

Morten Buckhøj

 

Det er en meget velspillende og veloplagt Marie Mondrup, der spiller rollen som sygeplejersken.

Out & About

 

Det er næsten for nemt. Tag 23 gennemprøvede hits og skriv en handling, hvor de kan passe. Det fungerer imidlertid perfekt, når der på scenen skabes modbilleder til det indiskutabelt banale og som regel tænderskærende sentimentale i Giro 413-repertoiret.⁠⠀

POV International

 

Marie Mondrup får alle nuancerne med i sit spil, og hun formår både at være komisk og sårbar, endda nogle gange på samme tid, alt imens hun undergår forvandlingen fra den lidt forsagte pige (kvinde), der har været underlagt mor til at blive en stærk og selvstændig kvinde.

Ungt Teaterblod

 

Knuste hjerter i en livsvarm hospitalsfortælling

Århus Stiftstidende
Turne

Billetter Nørregade