Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Jul i Gammelby

EN MILEPÆL I DANSK JULEKALENDERHISTORIE

Jul i Gammelby blev en milepæl i den danske julekalenderhistorie, da det var første gang, at julekalenderen kunne sammenlignes med ’rigtig’ tv-dramatik. Hidtil havde tv-julekalenderens stjerner været dukker, men med Jul i Gammelby blev stjernerne rigtige mennesker af kød og blod. Historien foregår i midten af 1800-tallet, hvor flere af nutidens juletraditioner holdt sit indtog i Danmark, og flere kendte julesange blev skrevet. Alle udendørsscenerne blev optaget i Den Gamle By i Aarhus.

Jul i Gammelby blev produceret af Provinsafdelingen i Aarhus – en afdeling, der blev oprettet i 1972 på baggrund af en politisk beslutning om at fjernsynet skulle afspejle hele Danmark. Op gennem 1970’erne producerede Provinsafdelingen i Aarhus aktualitetsstof og nyheder, men med Jul i Gammelby skulle afdelingen stå sin prøve som dramaproducent.

Indtil 1979 havde julen ikke spillet den store rolle i børnenes julekalender. I 1960’erne og 1970’erne var Danmarks Radios Børne og Ungdomsafdeling præget af en socialrealistisk linje. Tonen var ironisk, kritisk og konfliktorienteret. Med Jul i Gammelby blev julestemningen dominerende, og nostalgien fik lov at fylde.

Jul i Gammelby var med til at dreje julekalenderne i en retning, hvor formidling af historiske emner blev bærende. I begyndelsen var målgruppen mindre børn, mens det nye format efter 1979 åbnede op for tv-julekalenderen som et samlingspunkt for familien. Jul i Gammelby udspillede sig som den første julekalender i historiske rammer, og kalenderne begyndte herefter i stigende grad at formidle historiske emner. Historie har siden udgjort rammen om, eller ligefrem været et bærende tema, i mange af de danske tv-julekalendere til børn.

Jul i Gammelby blev en kæmpe succes, og succesen kunne øjeblikkeligt aflæses i stigende besøgstal i Den Gamle By i Aarhus samt en overvældende interesse fra presse og publikum. Jul i Gammelby er siden blev genudsendt i 1983, 1994 samt i 2009 på Ramasjang.

 

Hvorfor er Jul i Gammelby relevant i dag? Hør teaterchef Kasper Wilton fortælle om forestillingen:

 

 

MEDVIRKENDE

Borgmester: Søren Hauch-Fausbøll

Borgmesterfrue: Jeanette Binderup-Schultz

Karoline: Sofie Alhøj

Severinsen: Troels Malling

Kresten Kræmmer: Dan Schlosser

Per Smed: Morten Bo Koch 

Nissemor, Madam Holm: Maria Corydon 

Nissefar, Bager: Niels Anders Manley

Bertel: Christian Iversen

Mette: Clara Ellegaard

Mads: Magnus Kirk Street Mølgaard

Mads: Carl Løber Roliggaard

Postbud, skorstensfejer, Kaptajn Olsen: Morten Perfort

Fiskekone: Lina Løgstrup Brygger 

Nissebørn: 

Anna Kirk Street Mølgaard, August Mjelva-Aaen, Dagmar Celinder Norrbom, Emilia Berth Palmer, Lilly Johanne Barholt Hansen, Lily Tinka Cagara, Mynthe Asmus Andersen, Selma Augusta Zanchetta Jønsson

 

 

Mynthe Asmus Andersen, Maria Corydon og Søren Hauch-Fausbøll. Foto: Gudmund Thai

 Jeanette Binderup-Schultz, Søren Hauch-Fausbøll, Sofie Alhøj, Maria Corydon, Troels Malling, August Mjelva-Aaen og Niels Anders Manley. Foto: Gudmund Thai

 

DET VIDSTE DU IKKE OM JUL I GAMMELBY 

- Året efter Jul i Gammelby blev sendt gik DR i den modsatte retning med Poul Nesgaard og Elith ”Nulle” Nykjær Jørgensens legendariske og meget udskældte julekalender Jul og grønne skove. Trods titlen var der meget lidt jul at finde i kalenderen, der er blevet kaldt den dårligste julekalender nogensinde.

- Nisserne i Jul i Gammelby tryller borgmesterens borgmesterkæde væk. Faktisk ser man for alvor først borgmesterkæder i Danmark i 1930’erne, men den har altså sneget sig ind i Jul i Gammelby, som foregår i midten af 1800-tallet. Først i 1970’erne blev borgmesterkæden almindeligt anvendt i de danske kommuner. Borgmesterkæden stammer fra Tyskland, hvor håndværkere og storkøbmænd valgte byens råd i de tyske købstæder. Borgmesterkæden blev her et symbol på værdighed for borgmesteren, som kunne gives videre.

- Da Jul i Gammelby spillede på Folketeatret i 2010 blev Nissefar spillet af den nyuddannede skuespiller Kristoffer Fabricius. Kristoffer Fabricius flyttede i prøveperioden ind på loftet på Folketeatret og levede som Nissefar. Han påtog sig et alterego som nissen Olle på 630 år, og dokumenterede hele prøveperioden i julekalenderen Jeg er nissefar på YouTube.

- I Jul i Gammelby spilles børnene Mads og Mette af Mads-Ole og Mette-Line Erhardsen. Faktisk var det første gang, at rigtige børn spillede væsentlige roller i fjernsynets julekalender. Under optagelserne, som varede næsten et halvt år, havde børnene deres eget lokale og en lærer, som tog sig af dem og deres undervisning.

 

Clara Ellegaard, Troels Malling, Niels Anders Manley, Christian Iversen, Morten Bo Koch og Dan Schlosser. Foto: Gudmund Thai

 Jeanette Binderup-Schultz og Søren Hauch-Fausbøll. Foto: Gudmund Thai

 Mynthe Asmus Andersen, Clara Ellegaard, Anna Kirk Street Mølgaard, Niels Anders Manley, Maria Corydon, August Mjelva-Aaen, Emilia Berth Palmer og Magnus Kirk Street Mølgaard. Foto: Gudmund Thai

 

JUL I GAMMELBYS SANGE

Velkommen til den gamle by
Musik og tekst: Tage Elmholdt og Kasper Wilton

Bissekræmmersangen
Tekst: Tage Elmholdt
Musik: Jens Krøyer

Nissernes sang
Tekst: Tage Elmholdt og Jens Krøyer
Musik: Jens Krøyer

Severinsen og Karolines sang
Tekst: Mads Nørby
Musik: Michael Salling

Jul, jul, jul
Tekst: Kasper Wilton
Musik: Michael Salling

Jul i Gammelby (afslutning)
Tekst: Dan Schlosser
Musik: Tage Elmholdt

 

 Jul i Gammelby. Foto: Gudmund Thai

 

JULETRÆETS HISTORIE I DANMARK

1700-tallet: Juletræet har tyske rødder. Skikken breder sig over hele Tyskland i 1700-tallet og nævnes første gang i Berlin i 1780 og i Hamborg i 1794.

1799: Herfra stammer det første kendte tyske billede med lys på juletræet.

1808: Lensgrevinde Wilhelmine Holstein tænder lysene på det første skriftligt dokumenterede lysende juletræ i Danmark.

1811: Lægen Martin Gottlieb Lehmann tænder i sin lejlighed Ny Kongensgade 221 det første juletræ med levende lys i København.

1822: En københavnsk avis noterer, at den tyske skik med juletræer breder sig i hovedstadens borgerskab, men det er endnu ikke almindeligt i alle hjem.

1847: Højt fra træets grønne top af Peter Faber udgives og dokumenterer for første gang dans omkring juletræet.

1863: Bogen Peters Jul af Johan Krohn udgives. I Peters Jul beskrives juleskikke – også med dans om juletræet – men det var endnu kun borgerskabet, der havde råd til at købe lys til juletræet.

1880’erne: Juletræet begynder at blive populært på landet.

1900-tallets begyndelse: Juletræet er nu almindeligt i de fleste danske hjem.

1914: Politikens første store juletræ på Rådhuspladsen i København tændes.

 

 Morten Bo Koch, Maria Corydon og Dan Schlosser. Foto: Gudmund Thai

 Sofie Alhøj og Troels Malling. Foto: Gudmund Thai

Jeanette Binderup-Schultz, Clara Ellegaard, Søren Hauch-Fausbøll og Magnus Kirk Street Mølgaard. Foto: Gudmund Thai

 

HVAD BETYDER JULEPYNTEN?

Julenissen
Nisser blev engang set som beskyttere af gårde, som var til stede hele året og altså ikke kun til jul. De blev traditionelt opfattet som hankønsvæsner klædt ligesom bonden: I træsko, gråt tøj og en rød hue med top. Datidens nisser kunne være særdeles ondskabsfulde. I midten af 1800-tallet blev ’helårsnissen’ erstattet med den mere medgørlige julenisse.

Julehjertet
Det første flettede julehjerte blev, så vidt vides, flettet af Danmarks nationaldigter H.C. Andersen i 1860’erne. Tidligt i 1900-tallet blev julehjertet brugt som pynt på juletræet i de fleste hjem. I julens budskab er hjertet helt centralt, idet Gud viste sin kærlighed til mennesker ved Jesu fødsel.

Kræmmerhuset
I Danmark er kræmmerhuset en af de ældste former for pynt. Allerede i midten af 1800-tallet blev det hængt på juletræer rundt omkring i Danmark. Kræmmerhuset blev førhen brugt som beholder, når man fx købte mel, sukker eller korn af en kræmmer eller en købmand. Det var derfor ideelt til at indeholde søde sager til jul.

Englen
I juleevangeliets fortælling om hyrderne på marken, som blev overrasket af englesang, findes inspirationen til at benytte engle som julepynt. Engle ses her som Guds budbringere, men også i ældre dansk litteratur og salmedigtning er der mange engle.

Topstjernen
Den store stjerne øverst på juletræet er et billede på ledestjernen fra juleevangeliet, som de vise mænd benyttede sig af, da de skulle finde vej til det lille Jesusbarn i Betlehem. Stjernen blev første gang sat på toppen af det danske juletræ i midten af 1800-tallet.

 

Dagmar Celinder Norrbom, Carl Løber Roliggaard, Lilly Johanne Barholt Hansen og Lily Tinka Cagara. Foto: Gudmund Thai

Thomas Ovesen, Michael Salling og Hal Parfitt-Murray

 

JUL I GAMMELBY

Af Leon Feder og Bina Hjort

Baseret på bogen af Franz Berliner, Jørn Birkeholm og Robert Fisker

Manuskript: Leon Feder, Bina Hjort, Jørn Birkeholm, Franz Berliner

Bearbejdelse: Kasper Wilton

Titelsang: Tage Elmholdt 

Instruktion: Kasper Wilton

Scenografi: Christian Tom-Petersen

Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz

Kapelmester: Michael Salling

Musikere: Hal Parfitt-Murray, Thomas Ovesen

Lysdesign: Lars Schou

Lyddesign: Steen Larsen

 

Tak til: