Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Pinocchio

Folketeatret | U præsenterer…

Billetter

Folketeatret | U præsenterer…

... en fantasifuld og farefuld fortælling om at blive menneske 

Den gamle opfinder Gepetto er ensom og længes efter nogen at elske. Da hans dukke pludselig vækkes til live, opfyldes et stort ønske. En dukke, som er levende og trækker vejret ligesom en rigtig dreng, men som med sin krop af træ ikke føler sig som de andre børn.

I sin stræben efter at blive som de andre - gå i skole og leve som de andre børn, sender Pinocchios nysgerrighed ham ud på en eventyrlig og farefuld færd. Hans naive tiltro til sine omgivelser stiller ham over for nogle af livets store dilemmaer, når han møder en verden fuld af sære skikkelser, fristelser og bedrag. Hændelser som viser netop hvor menneskelig, han egentlig er.

Pinocchio, i Teater Patraskets fortolkning, er en grum og gakket men inderlig fortælling om en fars betingelsesløse kærlighed. I et surrealistisk cirkusunivers bliver vi taget med på Pinocchios eventyrlige færd. Akkompagneret af dystopisk kontrabas stilles publikum over for de samme dilemmaer som Pinocchio. Skal man gå i skole eller drage med cirkus i stedet?

Efter forestillingen åbner det Kunstneriske Laboratorium, der er inkluderet i billetten som et tilbud, der giver børnene og deres voksne tid og plads til at den smukke forestilling kan lagre sig – og vare længe efter tæppefald.

 

Fra 7 - 12 år

Varighed: ca. 60 minutter

 

Download Lærervejledning om forestillingen her 

Download Elevbrev om forestillingen her

 

Producent: Teater Patrasket

Instruktion: Alex Byrne

Medvirkende: Anna Karina Nicolaisen, Maria Myrgård, Dirck Backer, Tomas Dinesen

Scenografi: Nathalie Mellbye

Komponist: Bastian Popp

Bygning, teknik, lyd og lys: Peter Rasmussen

Dukke- og maskedesign: Katrine Karlsen

Dukke- og maskeværksted: Katrine Karlsen, Genevieve Tremblay og Dirck Backer

Fiske-dukker: Dirck Backer

Kostumier: Christina Tidemand Greth

Bagtæppesyning: Pernille Gottschalk-Hansen

 

Billetter Nørregade