Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Dit blik mit syn

3 dage med inkluderende scenekunst - Glad Teater på CPH STAGE

Billetter
Kulturtid
WRDSMTH.dk

3 dage med inkluderende scenekunst - Glad Teater på CPH STAGE

En mytisk, mystisk og fragmenteret fortælling om et liv i mørke. Fire dramatikere har frit fortolket Glad Teaters blinde ensembleskuespiller Anna Sophie Lübecks personlige oplevelser, indlevelser, håb og drømme.

Dit blik mit syn tager publikum i hånden gennem barndommens fantasier, ungdommens længsler og voksenlivets realiteter. En øjenåbnende tour de force, længere og længere ind i det dybeste, dybeste mørke. Og i mørket ser vi alle ens.


Forestillingen er en del af Glad Teaters CPH STAGE-program på Folketeatret. Tre dage hvor vi præsenterer Inclusive Art - scenekunst, hvor de udøvende kunstnere på scenen er mennesker med funktionsnedsættelse. Programmet indeholder to af Danza Mobiles forestillinger, En Vano og Helliot samt Glad Teaters seneste forestilling Dit blik mit syn. Således møder publikum scenekunstnere med funktionsnedsættelse i både stærke, kropslige og koreografiske værker og i ny dansk dramatik, og dermed et udpluk af den mangfoldighed, der findes i scenekunsten både i Danmark og i udlandet.


Præsenteres med støtte fra Den Spanske Ambassade i Danmark og Statens Kunstfond.


Medvirkende: Anna Sophie Lübeck, Dan Roland Lund
Dramatikere: Alexandra Moltke Johansen, Magnus Iuel Berg, Tomas Lagermand Lundme, Thea Kulavig
Koncept og iscenesættelse: Lars Werner Thomsen
Dramaturgi: Jesper Michelsen
Scenografi: Johan Kølkjær
Kostumer: Marie Mary Nilson
Lyddesign: Rune Abel
Produceret af Glad Teater


Varighed: 90 min. uden pause

 

Vi kan se hinanden, vi kan se Anna Sophie Lübeck, vi bliver blændet af lyset og henlagt i mørke. Men på trods af vores evne til at se hvad der sker, er det den unge kvinde, der på overlegen og professionel vis fører os rundt i 1,5 time. Måske med et mere udvidet syn end os selv.

Kulturtid

 

Det er muligt livet leves i mørke, men hendes verden er alt andet end farveløs... De fire blækhuse gives i særdeleshed for Anna Sophies performance, billedsproget der blev brugt med stor succes, historierne om livet som skilsmissebarn i en analogtid, hvordan forelskelse føles når du ser med alt andet end øjnene og så de interaktive elementer der blev brugt i stykket her. Det er altid tankevækkende, at det kræver en blind før en seende virkelig kan se.

WRDSMTH.dk

Billetter Nørregade