Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Jul i Gammelby

JULETRÆETS HISTORIE

Når det er juleaften, står der sikkert et juletræ midt i stuen hjemme hos jer. Måske danser du og din familie rundt om det, lægger gaver under og pynter det med julekugler, lys og en stjerne på toppen? I dag er det svært at forestille sig en juleaften uden et juletræ, men sådan har det ikke altid været. Prøv engang at forestille dig, hvor underligt det var, da den allerførste familie fik idéen til at tage et træ ind i stuen og endda også pynte det!

Det er mere end 250 år siden, at man i Tyskland begyndte at have juletræer, og for lidt over 200 år siden – i 1808 – var der for første gang et juletræ i Danmark. Det var hos en familie, der boede på et fornemt gods langt ude på landet, så der var ikke rigtigt nogen, der opdagede, at de havde fået den skøre idé at pynte et grantræ midt inde i stuen. Det var der til gengæld tre år senere, da et ægtepar her i København gjorde det samme. Man kunne nemlig se træet ude fra gaden, og inden længe stod der en masse mennesker og kiggede ind ad vinduerne. Parret boede på 1. sal, så der var endda nogle, der hentede stiger, så de kunne få et ordentligt kig på træet.

Men selvom juletræet er vigtigt, er der en ting, der kan føles endnu vigtigere juleaften. Gaverne! Børn har altid fået gaver juleaften, men slet ikke så mange, som man får nu. Hvis man ikke kom fra en rig familie, kunne man godt bare få et par sokker i julegave. Og så lå pakkerne slet ikke under juletræet i begyndelsen. De hang i stedet på grenene, ligesom der i dag hænger julekugler og andet pynt. Og de var slet ikke pakket ind. På et tidspunkt begyndte man at have så meget pynt på træet, at der ikke var plads til gaverne også, og det var derfor, at gaverne endte neden under træet. I takt med at befolkningen blev rigere, blev der også penge til at pakke gaverne ind. Engang var det nemlig alt for dyrt at spilde papir på den måde.

 

 

Jul i Gammelby. Foto: Gudmund Thai

Jeanette Binderup-Schultz, Søren Hauch-Fausbøll, Sofie Alhøj, Maria Corydon, Troels Malling, August Mjelva-Aaen og Niels Anders Manley. Foto: Gudmund Thai

 

 

 

HVAD BETYDER JULEPYNTEN?

Julenissen
Nisser blev engang set som beskyttere af gårde, som var til stede hele året og altså ikke kun til jul. De blev traditionelt opfattet som hankønsvæsner klædt ligesom bonden: I træsko, gråt tøj og en rød hue med top. Datidens nisser kunne være virkelig ondskabsfulde. I midten af 1800-tallet blev ’helårsnissen’ erstattet med den mere medgørlige julenisse.

Julehjertet
Det første flettede julehjerte blev, så vidt vi ved, flettet af Danmarks nationaldigter H.C. Andersen i 1860’erne. Tidligt i 1900-tallet blev julehjertet brugt som pynt på juletræet i de fleste hjem. I julens budskab er hjertet helt centralt, idet Gud viste sin kærlighed til mennesker ved Jesu fødsel.

Kræmmerhuset
I Danmark er kræmmerhuset en af de ældste former for julepynt. Allerede i midten af det 19. århundrede blev det hængt på juletræer rundt omkring i Danmark. Kræmmerhuset blev tidligere brugt som beholder, når man fx købte mel, sukker eller korn af en kræmmer eller en købmand. 

Englen
I juleevangeliets fortælling om hyrderne på marken, som blev overrasket af englesang, findes inspirationen til at bruge engle som julepynt. Engle ses her som Guds budbringere, men også i ældre dansk litteratur og salmedigtning er der mange engle.

Topstjernen
Den store stjerne øverst på juletræet er et billede på ledestjernen fra juleevangeliet, som de vise mænd benyttede sig af, da de skulle finde vej til det lille Jesusbarn i Betlehem. Stjernen blev første gang sat på toppen af det danske juletræ i midten af det 19. århundrede.

 

Mynthe Asmus Andersen, Maria Corydon og Søren Hauch-Fausbøll. Foto: Gudmund Thai

Mynthe Asmus Andersen, Clara Ellegaard, Anna Kirk Street Mølgaard, Niels Anders Manley, Maria Corydon, August Mjelva-Aaen, Emilia Berth Palmer og Magnus Kirk Street Mølgaard. Foto: Gudmund Thai

 

MEDVIRKENDE

Borgmester: Søren Hauch-Fausbøll

Borgmesterfrue: Jeanette Binderup-Schultz

Karoline: Sofie Alhøj

Severinsen: Troels Malling

Kresten Kræmmer: Dan Schlosser

Per Smed: Morten Bo Koch 

Nissemor, Madam Holm: Maria Corydon 

Nissefar, Bager: Niels Anders Manley

Bertel: Christian Iversen

Mette: Clara Ellegaard

Mads: Magnus Kirk Street Mølgaard

Mads: Carl Løber Roliggaard

Postbud, skorstensfejer, Kaptajn Olsen: Morten Perfort

Fiskekone: Lina Løgstrup Brygger 

Nissebørn: 

Anna Kirk Street Mølgaard, August Mjelva-Aaen, Dagmar Celinder Norrbom, Emilia Berth Palmer, Lilly Johanne Barholt Hansen, Lily Tinka Cagara, Mynthe Asmus Andersen, Selma Augusta Zanchetta Jønsson

 

Jeanette Binderup-Schultz og Søren Hauch-Fausbøll. Foto: Gudmund Thai