Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x

Til (ingen verdens) nytte

En nutidig fortælling om danskere, vi alle kender

Billetter

En nutidig fortælling om danskere, vi alle kender

Virkeligheden er nogle gange ikke så munter at være i, men i al sin absurde genkendelighed kan den godt virke komisk. Man kan bare ikke altid selv se komikken, når livets landevej tager nogle skarpe sving.

Sådan er det også for Berit, der har rundet de 60 og i mange år har været en engageret medarbejder hos DSB. Hun har været gennem en del omstruktureringer iværksat af en velmenende HR-chef, der ikke tvivler på, at Berit vil være lige så god til at sælge pølser, som hun var til at sælge billetter. Men Berit er ikke så omstillingsparat længere. Til gengæld er hun en ordentlig og behagelig kvinde, som tager sig godt af sin overbo, pensionisten Svend, der ikke kunne drømme om at indrømme, at han ikke kan klare det hele selv. Slet ikke over for sin søn, karrieremanden Lars, der pligtskyldigt besøger Svend, selvom han er ved at knække halsen på for mange interessetimer. Hos Berit møder Lars lidt af den anerkendelse, det åbenbart er så svært for faderen at give ham.

Til (ingen verdens) nytte er et drama om en basal, menneskelig drivkraft; behovet for at være til nytte i samfundet og over for sine medmennesker. Men hvad skal man stille op med sin nyttetrang, når almindelig medmenneskelighed er i lav kurs, og man risikerer at blive skudt bagtanker i skoene, hvis man bare gerne vil hjælpe?

 

Dramatiker: Thomas Markmann

Dramaturg: Ninette Mulvad

Instruktion: Madeleine Røn Juul

Scenografi: Manfred Blaimauer

Koreografi: Peter Friis

Medvirkende: Pia Rosenbaum, Jacob Lohmann, Finn Nielsen og Lisbeth Wulff

 

Varighed: 1 time og 45 min. inkl. pause

 

Turne

Billetter Nørregade