Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x

Tamme tigre findes ikke

Cirkuskomedie om dødsforagt og tigertæmning

Billetter

Cirkuskomedie om dødsforagt og tigertæmning

Kan cirkusprinsesser også tæmme tigre? I denne herligt fabulerende og musiske cirkuskomedie kan de! Det er den (næsten) sande røverhistorie om en forældreløs pige og hendes fantastiske og finurlige vej til at blive den legendariske tigerdressør, Mable. 

Mable har fundet sit kald i livet - hun vil tæmme vilde dyr. Efter at være stukket af fra sin tante, hopper hun på cirkustoget, nærmere bestemt tigervognen - og så er hun solgt. Hurtigt bliver hun den bedste, den berømteste, vildere og vildere bliver det. Indtil det går galt - for tamme tigre findes ikke... 

I et bramfrit, malerisk og humoristisk sprog, ledsaget af klarinet og harmonika, indhylles de 7-11 årige og deres voksne i en fortælling, om Mables mange morbide, sjove og medrivende oplevelser fra cirkussets glasperiode i 1920'erne. Historier som er så utrolige og så saftige, at frydefulde gys og tårnhøj jubel går hånd i hånd. 

Efter forestillingen åbner det Kunstneriske Laboratorium, der er inkluderet i billetten som et tilbud, der giver børnene og deres voksne tid og plads til, at forestillingen kan lagre sig – helt på deres egen personlige måde. Børnenes "værker" kan også bidrage til at gøre teaterturen synlig derhjemme, på skolen og institutionen og inspirere til videre samtale om emner fra forestillingen, som børnene var særlig optagede af.

 

Forestillingsfakta

Spilleperiode: 25.10 - 12.11 2017

Aldersgruppe: 7-11 år

Varighed: 55 min.

Medvirkende: Anna Panduro og Maja Skovhus Rehøj

Ide, koncept, manuskript: Frk. Fracasos kompagni

Instruktion: Alex Byrne

Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz

Tonekunstner: Elke Laleman

Billetter Nørregade