Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Mødre

Jeg var en god mor...indtil jeg fik børn

Billetter
Børn i byen
Berlingske
Ungt Teaterblod
JP
Kulturtid

Jeg var en god mor...indtil jeg fik børn

Kom, som du er. Ammende eller ikke ammende. I søvnunderskud eller euforisk efter en nat med uafbrudte drømme. Oplev en forestilling af fire af landets mest fabelagtige forfatterinder. Om moderskab og alt det, der hører med. Vi fejrer, at de danske mødregrupper har eksisteret i snart 50 år. Vi fejrer problemerne og sejrene, absurditeterne og overraskelserne. De store indsigter og de små opdagelser. Tag barnet, veninden, manden eller din egen mødregruppe med. Du skal ikke være bange for at afbryde forestillingen, vi kan klare lidt af hvert. Og vi har ekstra bleer. Og puderne er bløde, hvis du er meget træt. Og ja – her må du gerne amme. Alt andet ville være absurd!

Mødre er et comedyshow i babyformat efter ide af Lykke Sand. Det er en historie om fire kvinder, der mødes i en mødregruppe i deres livs første arrangerede venskab. Om hvad det vil sige at mødes på tværs af forskelligheder i en ny fase af livet.

OBS:

Mødre er en forestilling, hvor du er velkommen til at tage din baby (op til 1 år) med gratis. Ligesom babybio kan du stille barnevognen i foyeren, og vågner din baby vil du blive adviseret, så du kan hente. Vi passer altså ikke dit barn, men du er velkommen til at tage baby med ind til forestillingen.

Vil du gerne have børn over 1 år med, skal du købe en ungdomsbillet til 125 kroner.

 

Ide og Koncept: Lykke Sand 

Forfattere: Christina Sederqvist, Julia Lahme, Mette Marie Lei Lange, Anna Bro

Instruktion: Christine Exner

Scenografisk konsulent: Morten Droob

Medvirkende: Lykke Sand, Mathilde Norholt, Julie R. Ølgaard, Szhirley

 

Varighed: 1 time og 25 min. uden pause

 

En forestilling enhver mor skal tage ind og se!

Kulturtid

 

En satirisk, realistisk og sårbar fremstilling af mødres indre og ydre univers i drømmen om at være den perfekte mor.

Børn i byen

 

Det er befriende, at alt det nussepussede får modspil af en rå og kontant humor, der ellers er forbudt blandt folk, der har babyer.

Berlingske

 

Munter, lille komedie om moderskabets strabadserende glæder.

JP

 

Det der udspiller sig på scenen er ægte, ærligt og relaterbart. Man er med de fire piger på scenen hele vejen. Jeg grinte med dem, jeg græd med dem, jeg jublede med dem, og jeg smilte med dem.

Ungt Teaterblod

 

Typerne var lige i øjet, og firkløveret var meget passende både uforudsigelige og lunefulde i Christine Exners instruktion, og historierne, der var skrevet skrevet af Christina Sederqvist, Julia Lahme, Mette Marie Lei Lange og Anna Bro, blev levendegjort på fornemste vis.

Sceneblog

 

At scenerummet er så rummeligt, at der er plads til alt fra skiften af bleer på puslebordet, kravlende bamsesøgende babyer på rov i scenens rekvisitter til deres gråd og deres pludren er ret fantastisk og hjertevarmt. Det hele bliver helt naturligt bare en del af forestillingen. (...) Det bliver autentisk og meget nært.

Scenekanten

 

Tragikomisk mødregruppe giver alle barselslivets klichéer nyt, sjovt, skamfuldt og uforfærdet liv.

Weekendavisen

 

Billetter Nørregade