Lillys Danmarkshistorie

En musikalsk fortælling om kvindeliv

Billetter
JP
GregersDH
Frederiksborg Amts Avis
Teater 1
CPH Culture

En musikalsk fortælling om kvindeliv

Almindelige kvinders liv er udgangspunktet for Lillys Danmarkshistorie, som både er en fortælling om kvindeliv i Danmark og en politisk og social historie om rejsen fra land til by.


Pia Fris Laneth udgav i 2006 Lillys Danmarkshistorie om livet, som det var for kvinderne i hendes egen familie, og beskrev en hidtil uset vinkel på danmarkshistorien. Seks kvinder sætter stolt livskraft i spil, når de fra scenen fortæller danmarkshistorien som en sprudlende familiekrønike fra 1920’erne til i dag.

Lillys Danmarkshistorie er en musikalsk fortælling om tre generationer af kvinder fra Vestjylland til Vesterbro, der skabte det Danmark, vi kender i dag.

Forestillingen er en samarbejdsproduktion mellem Folketeatret og Teatret Fair Play.

 

Dramatikere: Daniel Wedel / Joan Rang Christensen efter Pia Fris Laneths roman

Instruktør: Robert Parr

Scenograf: Søren Glad

Kapelmester: Sanne Graulund

Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck, Sanne Graulund

 

 
Varighed: 1 time og 55 min. inkl. pause

 

Folketeatret fortæller i Lillys Danmarkshistorie muntert om flere generationers kvindeskæbner vævet sammen med fine dagligdagsbeskrivelser fra 1900-tallets Danmark. Det kører ubesværet med godt skuespil, musikalitet og spændende rolleskift

Flensborg Avis

 

 

Lun og underholdende komedie om den danske arbejderfamilie gennem 100 år

JP

 

(...) præcis og sjov historiefortælling, der nyder godt af, at de seks musikalske piger på scenen løsner op fra næsten hver eneste store og lille fortælling med kabaret- og revynumre fra tiden

GregersDH

 

Den blomstrende kvindebevidsthed udfoldes med smil og lethed

Frederiksborg Amts Avis

 

De 6 gennemmusikalske kvinder charmerer og imponerer med en perlerække af hits fra "Katinka, Katinka" til "Hej Søster" i meddigtende arrangementer og af og til kokette koreografier.

Teater 1

 

Lillys Danmarkshistorie bliver således ikke kun een kvindes historie, men mange kvinders og enkelte mænds. Som mand kan man dog sagtens relatere til historierne og måske endda blive en lille smule klogere

CPH Culture

 

 

 

 

Turne

Billetter Nørregade