Folketeatret.dk bruger cookies. Hvis du navigerer videre på sitet, accepterer du dette. Læs vores privatlivspolitik Læs mere
x
Kurv (0)

Emil fra Lønneberg

Astrid Lindgrens elskede historie om skarnsknægten med et hjerte af guld

Billetter
Kulturkupeen
KOP Kultur
Scenekanten
XQ28.dk
POV International

Astrid Lindgrens elskede historie om skarnsknægten med et hjerte af guld

”EEEEMIL”, råber Anton Svendsen, så det runger i hele Katholt. Nu er Emil fra Lønneberg igen kommet galt afsted. ”Jeg gjorde det bare af godhed”, siger Emil, men det har far lidt svært ved at forstå, som han står dér med musefælden på storetåen. Emil er fuld af gode ideer – men det ender tit galt, og så må han en tur på værkstedet for at sidde og tænke lidt over sine gale streger, mens han snitter træmænd. Næsten 100 træmænd er det efterhånden blevet til.

Malkepigen Line er overbevist om, at Emil ender i helvede. Men Emils bedste ven, gårdskarlen Alfred og lillesøster Ida, synes begge, at Emil er god nok, præcis som han er. Og selvom mor Alma vrider sine hænder i fortvivlelse over Emils uheldige hittepåsomhed, så aner hun en kommende sognerådsformand i sin kærlige og kloge søn.

I Folketeatrets nye version af Emil fra Lønneberg er der gang i teaterlegen, når Emils hoved sidder fast i suppeterrinen; når Ida hejses op i flagstangen; når Kommandusen falder i Emils ulvefælde; når Emil holder gilde for sognets fattiglemmer, og når vi møder Tyttebær-Maja, Tumbe-Jokum, Bette-Rikke og alle de andre vidunderlige figurer fra Astrid Lindgrens fortælling om skarnsknægten med hjertet på rette sted.

 

Forfatter: Astrid Lindgren

Dramatisering og oversættelse: Ninette Mulvad

Instruktion og bearbejdelse: Leiv Arne Kjøllmoen

Scenografi: Nadia Nabil

Koreografi: Rebekka Lund

Musik: Georg Riedel

Kapelmester: Anders Ortman

Musikere: Tine Vitkov, Ida Nørby Sørensen og Anders Ortman

Medvirkende: Michael Slebsager, Peder Holm Johansen, Jesper Riefensthal, Morten Bo Koch, Sofie Alhøj, Tine Gotthelf, Asta Kamma August, Lisbeth Gajhede, Christine Gaski, Siff Hebe Vintersol 

 

Fra 5 år

Varighed: 2 timer og 10 min. inkl. pause

 

Folketeatrets nye version er 100 % vellykket.

Kulturkupeen

 

Emil fra Lønneberg hører blandt Folketeatrets allerbedste børneforestillinger, og kunne sagtens tåle at blive genoptaget i kommende sæsoner.

CPH Culture

 

EMIL FRA LØNNEBERG er en herlig og hjertevarm familieforestilling og ikke blot et dejligt gensyn med en af børnelitteraturens superhelte. Den minder os også om, at skarnsunger med krudt i røven har været her til alle tider.

KOP Kultur

 

Folketeatret i Nørregade præsenterer i denne sæson en Emil fra Lønneberg, som er moderne i sin tilgang, men samtidig har beholdt stemningen og humoren fra de kendte børnebøger af Astrid Lindgren.

XQ28.dk

 

Skynd jer ind og se denne fængende familieforestilling.

Scenekanten

 

Der er gode oplevelser både for børn og voksne i Emil fra Lønneberg – for de voksne måske ikke mindst at holde et øje på børnenes opslugte blikke på scenen, deres totale indlevelse og umiddelbare begejstring.

POV International

 

Skal du lære børnene nogle af teatrets fantastiske sider og egenskaber, så er Folketeatrets Emil fra Lønneberg et rigtigt godt sted at starte.

Kulturtid

 

Der er en helt særlig hygge forbundet med Astrid Lindgrens univers, og det har Folketeatret virkelig formået at ramme i sin opsætning af Emil fra Lønneberg.

Den 4. væg

 

Folketeatrets version af "Emil fra Lønneberg" glimrer med gode skuespillere, flot scenografi og musikalsk overskud.

Teateravisen
Turne

Billetter Nørregade