Om teatret

Folketeatret er helt bogstaveligt hele Danmarks teater! Vi har til huse i Nørregade og turnerer samtidig rundt med vores forestillinger i hele det ganske danske land

I København huserer vi i Nørregade, hvor Folketeatret, Danmarks ældste folkelige teater ligger. Teatret rundede 150 år i 2007, så der er gået rigtigt mange glade teatergæster gennem dørene i løbet af de mange år.

På teatret i Nørregade har vi Store Scene - en smuk klassisk teatersal med plads til 568 publikummer i de røde plyssæder under guldbelagt stuk og en kæmpe lysekrone. Derudover har vi en mindre scene; Hippodromen - et nyere og fleksibelt scenerum med plads til ca. 165 publikummer. Sidst, men ikke mindst har vi Snoreloftet med plads til ca. 80 publikummer.

Vores forestillinger på turne bliver produceret på Hvidkildevej i København, hvorefter de pakkes i store lastbiler, som kører rundt i hele Danmark. Turneforestillingerne kommer vidt omkring i landet.

Vi har altid nye forestillinger på plakaten, og vi glæder os til at se jer i Nørregade såvel som ude landet!

Teatrets historie

Folketeatret i sin nuværende form er en sammenslutning af Folketeatret i Nørregade og Det Danske Teater. Fusionen af de to teatre skete i 2007. Det Danske Teater blev født i 1963, som arvtager og fælles barn af Dansk Folkescene, Andelsteatret og ARTE. Det Danske Teater har i sin 50 årige levetid spillet knap 400 vidt forskellige forestillinger. Klassisk og moderne, dansk og udenlandsk, operette og musicals.

Folketeatret i Nørregade åbnede første gang sine døre for publikum den 18. september 1857 og er i dag således Danmarks ældste fungerende professionelle teater. Teatrets grundlægger hed Hans Wilhelm Lange. Han havde været leder af det første københavnske privatteater, Casino, i Amaliegade og fik i 1855 ved Frederik VII's og ikke mindst grevinde Danners hjælp overladt Hofteatret på Christiansborg, hvortil han knyttede Frederik Ludvig Høedt og Michael Wiehe, som netop havde forladt Det Kongelige Teater i protest mod Johan Ludvig Holbergs diktatoriske ledelse. Hofteatret fungerede kun i én sæson, men denne var så succesfuld, at Lange året efter havde råd til at indrette et teater i den cirkusbygning, aktieselskabet Kjøbenhavns Hippodrom ejede i Nørregade. Lange måtte nøjes med at opføre lystspil, operetter og folkekomedier, fordi Det Kongelige Teater havde eneret på al, i litterær forstand, betydelig dramatik helt frem til 1889. Med Orfeus i Underverdenen indførte han Offenbachs operetter i Danmark, og han knyttede samtidig dramatikere som Jens Chr. Hostrup, Peter Faber og Thomas Overskou til teatret. Det blev almuens og middelstandens skuespilhus, hvor også børn var velkomne i modsætning til Det Kongelige Teater, hvor Heiberg havde forbudt adgang for børn under ti år.

Foruden grundlæggeren, der ledede teatret frem til sin død i 1873, har især tre direktører gjort sig gældende i den lange række af dygtige og ihærdige Folketeaterledere. Det er J.F.S. Dorph-Petersen, Thorvald Larsen og Preben Harris. Dorph-Petersen havde som skuespiller og iscenesætter ved Folketeatret oplevet, hvordan Herman Bangs iscenesættelser i 1800-tallets sidste år nok havde gjort teatret til byens kunstnerisk førende, men også hvordan dette format ikke passede til teatrets brede folkelige traditioner. Dorph-Petersen lærte deraf og dyrkede i sin direktørperiode, 1900-1908, således især komedien med skuespillere som Poul Reumert, Sigrid Andersen (senere Neiiendam), Johannes Meyer og Rasmus Christiansen i de ledende roller. Han gennemførte desuden en omfattende restaurering af teatret, hvorved det gammeldags gaslys blev erstattet med det moderne elektriske. Ydermere fik han Herman Bangs elev Betty Nansen ind i teatrets ledelse, og hun blev således den første kvindelige københavnske teaterdirektør. Hendes høje kunstneriske ambitioner havde det svært overfor Dorph-Petersens folkelige, men hun opnåede dog personligt at få en stor succes i titelrollen i Amalie Skrams Agnete.

Thorvald Larsens periode, 1935-59, var kendetegnet ved et usædvanligt lødigt repertoire. Kaj Munk fik store succeser her med først Sejren, hvori Johannes Meyer gjorde sig stærkt bemærket, og derefter Han sidder ved Smeltediglen med Holger Gabrielsen i hovedrollen. Senere fulgte førsteopførelserne af Puslespil og Præsten i Vejby. Også Carl Erik Soyas stykker Brudstykker af et Mønster, Tredive Aars Henstand og endelig Efter med den geniale Angelo Bruun i hovedrollen førsteopførtes i Thorvald Larsens periode på Folketeatret. Rollerne blev spillet af en række af tidens største danske skuespillere. Det gjaldt – foruden Angelo Bruun – Carl Alstrup, Else Skouboe og Henrik Bentzon og af de yngre navne Birgitte Federspiel og Ove Sprogøe.

Preben Harris’ 30 år lange periode som direktør, 1971-2001, er den hidtil længste i teatrets historie. Han ansatte betydelige scenekunstnere som Lily Broberg, Kirsten Olesen og Kirsten Lehfeldt samt Erik Wedersøe, John Hahn-Petersen, Gyrd Løfqvist og Erik Paaske. Harris spillede Brechts og Bruun Olsens samfundskritiske stykker foruden danske dramatikere som Sven Holm, Erik Knudsen, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen og Astrid Saalbach. Hans største folkelige succes blev Skatteøen, som han selv havde dramatiseret, og som Sebastian satte musik til. Med sine omtrent 650 opførelser er den – bortset fra juleklassikeren Nøddebo Præstegaard – Folketeatrets største succes nogensinde. Til Preben Harris store fortjenester hører også indførelsen af eksperimentalscenen i København samt en gennemgribende istandsættelse af teatret.

Gennem de 150 år Folketeatret har eksisteret, har de fleste københavnske scenekunstnere lige fra Bodil Ipsen og Osvald Helmuth til Kjeld Petersen og Dirch Passer optrådt her. Alle har de medvirket til at virkeliggøre ordene fra Adolph Reckes åbningsprolog, om at teatret i Nørregade skulle være "Folket til Gavn og Glæde".

Af Klaus Neiiendam Dr. Phil., lektor ved Institut for Kunsthistorie, Dans og Teatervidenskab, Københavns Universitet

Teatrets bestyrelse

Jytte Andersen, formand (udpeget af kulturministeren)

Lars Munkø, næstformand (udpeget af Danmarks Teaterforeninger)

Flemming Hansen, ordinært medlem (udpeget af kulturministeren)

Girly Winther, ordinært medlem (udpeget af Danmarks Teaterforeninger)

Me Lund, ordinært medlem (udpeget af Det Københavnske Teatersamarbejde)

Mogens Granborg, ordinært medlem (udpeget af Det Københavnske Teatersamarbejde)

Naja Fribert, ordinært medlem (medarbejderrepræsentant)

Hauke Paulsen, medlem uden stemmeret

Desuden deltager i møderne:

Kasper Wilton, teaterchef

Marianne Thorsen, sekretær for bestyrelsen, sekretariats- og HRchef

Ralf Rudfeld, regnskabschef

Lovgrundlag og økonomi

Folketeatret er en selvejende institution, som modtager tilskud fra Kulturministeriet og fra Det Københavnske Teatersamarbejde. Kulturstyrelsen er teatrets tilsynsmyndighed. Folketeatrets vedtægter kan læses her.

Folketeatret indgår rammeaftaler med Kulturministeriet. Rammeaftalen for 2012-2015 kan læses her.

Det er Folketeatrets mission,
• i Nørregade at være teatret, som laver folkelige og seriøse forestillinger og spektakulært familieteater, og
• på turne at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til danske værker samt at medvirke til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Teatret ser det som sin samlede opgave, for såvel den landsdækkende turnevirksomhed som Nørregade-aktiviteterne, at skabe scenekunst på et højt kunstnerisk niveau med et alsidigt repertoire og med en bred publikumsappel. Repertoiret skal dække både nyere og klassiske samt musikdramatiske genrer med vægt på store spektakulære familieforestillinger og danske værker.

Folketeatret har en national forpligtelse til at lave turneteater til hele landet med produktioner, som kan spilles hos alle landets teaterarrangører.

Folketeatret er medlem af Danske Teatres Fællesorganisation og er således omfattet af overenskomster med Dansk Skuespillerforbund, Teknisk Landsforbund, Dansk Musikerforbund og HK/Stat.

Folketeatrets regnskab for 2012-13 kan læses her

Folketeatrets regnskab for 2013-14 kan læses her

Folketeatrets årsrapport 2014-15 kan læses her

Bestilling af plakater

Dette er kun forbeholdt teaterforeninger og arrangører af Folketeatrets forestillinger.
Ønskes flere plakater bedes det anført under bemærkninger.

Vælg forestillingVælg mindst et show
Vælg format og antal (maks. 50 stk. i alt)Vælg mindst et format
Arrangørinformation
Indtast venligst arrangør information
Bemærkninger
Forsendelsesadresse
Indtast gyldigt navn
Indtast venligst vej og nummer
Indtast venligst postnr
Indtast venligst din by
Indtast telefonnr
Indtast venligst en korrekt mailadresse