Du er her:
| Spilleperiode: | 03.03.11 - 16.04.11 |
| Varighed: | - t - min. |
Den Indbildt Syge er en tidløs komedie om alle tiders håbløse lægestand. Forviklinger, forklædninger og kærlighed er den recept Moliére bruger i denne komedie om selv-bedragets anatomi.
Argan indbilder sig at være syg – men det er han ikke! Alligevel omgiver han sig med et ihærdigt panel af læger, der mod god betaling flittigt fortæller ham, at han er dødsens syg! Men det er dyrt at være hypokonder. For at få en gratis læge ved hånden forlanger han af sin datter, at hun skal gifte sig med en kedelig – men nyuddannet – læge. At datteren er forelsket i en anden, overser han helt og aldeles ved udsigten til altid at have en klystersprøjte i familiens nærhed!
Argans beregnende kone håber inderligt, at han snart vil dø af en af de mange sygdomme, han påstår at lide af, så hun kan arve hans formue.
Alt dette kunne ende rigtig skidt, hvis det ikke var for tjenestepigen Toinette, som med kløgt og intriger skaber forvirring til alles bedste. I den store finale – i et for-rygende forklædningsnummer – sørger hun for, at alle onde hensigter kommer frem i sandhedens lys.
Manuskript: Moliére
Instruktion: Kim Bjarke
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Medvirkende:
Kristian Halken
Ditte Hansen
Charlotte Fich
Gordon Kennedy
Johanne Louise Schmidt
Martin Bo Lindsten
Kristoffer Fabricius
Lykke Sand Michelsen m.fl.
I alt 9 medvirkende
Materiale om forestillingen