• indkopskurv
  • Tip en ven
  • Print
  • FORESTILLINGER
  • TURNE
  • BILLETTER
  • BØRNESCENEN
  • ARRANGEMENTER
  • OM FOLKETEATRET.DK

Du er her:

OM FOLKETEATRET.DKOM FOLKETEATRET.DK


folketeatret.dk er helt bogstaveligt hele Danmarks teater! Vi har til huse i Nørregade og turnerer samtidig rundt med vores forestillinger i hele det ganske danske land

I København huserer vi i Nørregade, hvor Folketeatret, Danmarks ældste folkelige teater ligger. Teatret rundede 150 år i 2007, så der er gået rigtigt mange glade teatergæster gennem dørene i løbet af de mange år. Læs mere om teatrets historie

På teatret i Nørregade har vi Store Scene -  en smuk klassisk teatersal med plads til knap 600 publikummer i de røde plyssæder under guldbelagt stuk og en kæmpe lysekrone. Derudover har vi en mindre scene; Hippodromen - et nyere og fleksibelt scenerum med plads til ca. 200 publikummer.  Sidst men ikke mindst har vi Børnescenen -  en lille scene med plads til 50 publikummer, hvor forskellige børneteatergrupper optræder med et bredt udpluk af forestillinger rettet mod børn i alderen 3 - 8 år.  Læs mere om Børnescenen

I sidste sæson fandt omtrent 80.000 teatergængere vej til folketeatret.dk’s scener i Nørregade. Vi håber, at der også i de kommende år vil gå mange glade publikummer ind og ud af teatrets døre, hvor vi i den kommende sæson præsenterer ikke mindre end ni forestillinger. Her er moderne dramatik, danske urpremierer, klassikere i flere genrer og et stort udenlandsk gæstespil.  Læs mere om forestillingerne i Nørregade

Vores forestillinger på turne bliver produceret på Hvidkildevej i København, hvorefter de pakkes i store lastbiler, som kører rundt i hele Danmark.  Turneforestillingerne kommer vidt omkring i landet og bliver set af mere end 160.000 publikummer. I sæson 2008-2009 besøger vi mere end 70 byer og turnerer med hele otte forestillinger, som spiller næsten 400 gange.  Læs mere om forestillinger på turne

Samlet set bliver vores forestillinger besøgt af mere end 230.000 teatergæster på landsplan. Vi er derfor ikke alene hele Danmarks teater - vi er også det største inden for skuespillergenren!

Vi har altid nye forestillinger på plakaten og vi glæder os til at se jer herinde i Nørregade såvel som ude landet!

 


Find vej
  Find vej  
Folketeatret.dk ligger lige ved
Nørreport station og dermed tæt
på tog, bus og metro
Se billeder af folketeatret.dk

 
Nyhedsbrev
Tilmeld dig og få nyheder om nye forestillinger og særlige arrangementer
Læs mere